Måneder

Januar

  • Kraftigt snefald i januar varsler en god høst
  • Megen regn i januar gør marken bar
  • Tør januar varsler ganske ofte en våd juli
  • Blæst i januar varsler en mild marts
  • Mild januar lover frost i marts og april

Februar

  • Kyndelsmisse – 2. februar – er god for et par varsler, omend nogle af dem peger i stik modsat retning.
    • Et jysk varsel lyder: “Hvis det kyndelmissedag blæser så stærkt, at 18 kællinger ikke kan holde fast på den 19., bliver det tidligt forår”.
    • På sjælland peger tingene den anden vej: “Hvis man kyndelmissedag kan lægge en visk halm ud, uden at den blæser væk, er foråret lige om hjørnet”.
    • Til kyndelmisse kan også stjernehimmelen bruges til at tage varsler. Ser man op mod Mælkevejens stjerner er der i midten en tæt samling af stjerner. De kaldes undertiden kyndelmisseknuden. Hvis den er særligt tydelig, bliver det en hård vinter.
  • Regn i februar varsler frost i marts

Juni

  • Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter
  • Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne

August

  • Den 19. august er Skt. Pauls dag. Hvis lyngen blomstrer på denne dag, så bliver det en hård vinter med masser af sne.

Årstider og højtider

Forår

  • Springer eg før ask går sommeren i vask,
    springer ask før eg bliver sommeren bleg (bleg udtales, så det rimer på eg).
    • Dette varsel siger, at hvis eg springer ud før ask om foråret, som bliver det en våd og regnfuld sommer. Men hvis det er asken der spring ud først bliver det en tør og varm sommer.

Efterår

  • Hvis efterårslyngen blomstrer i toppen, går vi en streng vinter i møde. Blomstrer den i siden bliver den mild.

Påske

  • Hvis det regner på palmesøndag, giver det dårlig høst.
  • Skærtorsdags regn bærer guld i gren.
  • Regn på langfredag spår et koldt forår og en dårlig rughøst.
  • Drypper det fra træerne langfredag morgen, kan bonden roligt give foder til dyrene (i modsat fald skal der spares)
  • Østenvind påskemorgen giver kun lidt smør og stumpet hør, men vind fra vest giver godt græs.
    • Østenvind er tør og kold – måske med nattefrost – mens vestenvinden er mild og fugtig, så græsset kan gro. Det her varsel burde være rimeligt holdbart.

Jul og nytår

  • Som vejret bliver de tolv dage efter jul, skal vejret blive i det nye år.
    • Det betyder, at som vejret er 1. juledag, således bliver vejret i januar. Er det blæsende, er der nedbør? Så bliver januar fuld af blæst og nedbør.
    • Sådan fortsættes med 2. juledag for februar osv.
    • Det mest rimelige er at sige at varslet kun gælder i det område man har taget det. Det giver fx ikke mening at tage et vejrvarsel i Holstebro og tro at det gælder i Odense.
    • Varslet bruges i udstrakt grad på Hjemstavnsgården i Gummerup på Fyn.
    • Jeg selv og min far har gennem flere år testet varslet og det fungerer faktisk rimeligt. Vi har skrevet dagens vejr ned i de tolv juledage og sammenholdt det nedskrevne med det faktiske.
    • Varslet giver en ret god indikation af vejret som det vil udarte sig i løbet af året
  • Fryser årene sammen bliver det en streng vinter.