Som vejret bliver de tolv dage efter jul, skal vejret blive i det nye år.
Det betyder, at som vejret er 1. juledag, således bliver vejret i januar. Er det blæsende, er der nedbør? Så bliver januar fuld af blæst og nedbør.
Sådan fortsættes med 2. juledag for februar osv.
Det mest rimelige er at sige at varslet kun gælder i det område man har taget det. Det giver fx ikke mening at tage et vejrvarsel i Holstebro og tro at det gælder i Odense.
Varslet bruges i udstrakt grad på Hjemstavnsgården i Gummerup på Fyn.
Kyndelsmisse - 2. februar - er god for et par varsler, omend nogle af dem peger i stik modsat retning.
Et jysk varsel lyder:
"Hvis det kyndelmissedag blæser så stærkt, at 18 kællinger ikke kan holde fast på den 19., bliver det tidligt forår".
På sjælland peger tingene den anden vej:
"Hvis man kyndelmissedag kan lægge en visk halm ud, uden at den blæser væk, er foråret lige om hjørnet".
Springer eg før ask går sommeren i vask,
spring ask før eg bliver sommeren bleg (bleg udtales, så det rimer på eg).
Dette varsel siger, at hvis eg springer ud før ask om foråret, som bliver det en våd og regnfuld sommer. Men hvis det er asken der spring ud først bliver det en tør og varm sommer.
Hvis efterårslyngen blomstrer i toppen, går vi en streng vinter i møde. Blomstrer den i siden bliver den mild.