Stella Awards

Nok en gang er vinderne af årets "Stella Awards" blevet kåret. Stella Awards er opkaldt efter den 81 år gamle Stella Liebeck, som spildte kaffe
på sig selv og sagsøgte McDonald´s fordi kaffen var for varm.

Stella Awards er altså årets mærkeligste retssag....

6. plads: Kathleen Robertson fra Austin, Texas blev tildelt 80.000 dollar af juryen efter at hun brækkede sin ankel, da hun snublede over et barn som
legede i en møbelforretning. Ejeren af forretningen var mildt sagt overrasket over juryens afgørelse, især eftersom barnet var Kathleen Robertsons egen søn.

5. plads: 19 år gamle Carl Truman fra Los Angeles vandt 74.000 dollar plus dækning af udgifter til medicinsk behandling efter at hans nabo kørte over
hans hånd med en bil. Carl havde ikke opdaget, at der sad nogen i bilen, da han prøvede at stjæle naboens hjulkapsler, men juryen mente tydeligvis at
det alligevel var unødvendigt at bilens ejer skulle køre over hans hånd.

4. plads: Terrence Dickson fra Bristol, Pennsylvania var i gang med at forlade det hus, som han netop havde brudt ind i gennem garagen, da han til
sin overraskelse opdagede, at den automatiske garage-portåbner ikke virkede. Han kunne heller ikke komme ind i huset igen, fordi døren mellem
garagen og huset havde smækket bag ham. Familien som boede i huset var på ferie, og Terrence tilbragte otte dage i garagen før de kom hjem igen. Han
overlevede på en kasse Pepsi og en sæk hundemad han fandt i garagen. Han sagsøgte husets ejer fordi hændelsen havde påført ham unødvendige lidelser. Juryen var helt enig og tildelte ham 500.000 dollar.

3. plads: En restaurantejer fra Philadelphia blev dømt til at betale 113.500 dollar til Amber Carson fra Lancaster, Pennsylvania. Hun gled i sodavand på gulvet i restauranten og brækkede halebenet. Det uforståelige med dommen var imidlertid at sodavandet var på gulvet fordi Amber havde kastet det på sin kæresten under et skænderi 30 sekunder tidligere.

2. plads: Kara Wilson fra Claymont, Delaware vandt en sag mod ejeren af en natklub efter at hun faldt ned fra vinduet på toilettet og slog fortænderne
ud. Dette skete da Kara prøvede at snige sig ind igennem vinduet for at slippe for at betale $ 3.50 (23 kroner) i entre. Hun blev tildelt 12.000
dollar plus fuld dækning af tandlægeudgifter.

1. plads: Årets vinder blev Mary Grazinski fra Oklahoma City. Hun havde netop købt en enorm autocamper af mærket Winnebago. På vejen hjem, mens hun kørte på motorvejen, satte hun cruise control til 70 mph. (112 km/t) og forlod førersædet for at tage sig et stykke smørrebrød. Som forventet kørte
autocamperen af vejen, væltede, og blev totalskadet. Mary Grazinsky sagsøgte Winnebago fordi det ikke stod i manualen, som fulgte med
køretøjet, at man ikke kunne forlade rattet når man brugte cruise control. Juryen tildelte hende 1.750.000 dollar (11.4 millioner kroner!) og en ny
autocamper.